Det er lett å bli medlem i Fjellgruppen:
Betal 200,- inn på konto nummer 1720.22.45994
Husk å oppgi epostadresse i meldingsfeltet så vi kan sende deg brukernavn og passord. Da kan du selv oppdatere kontaktinformasjon, melde deg på turer og se på fotoalbum.
|
|
PÅ VIDDERNE av Henrik Ibsen
I.
Nu skræppen over ryggen slængt,
og riflen ladt i hånd,
og spjeldet lukt og døren stængt
med tap og vidjevånd;
så indom til min gamle mor
i stuen nærmest ved, -
et håndslag til farvel, - et ord, -
"jeg kommer hjem så snyg jeg foer, -
og indtil da - Guds fred!"
Opefter bugtes vejen smal,
det bær i holtet ind;
men bag mig ligger fjord og dal
i disigt måneskin.
Jeg foer forbi min grandes væg, -
på gården var så stilt;
men bortmed grinden under hæg
det lød som løv på linets læg,
det ringled let og mildt.
Der stod hun i det hvide lin,
og hilste mig godkveld;
hun var så væn, hun var så fin,
så frisk, som blom på fjeld.
Et øje lo hun med, og et
hun gøned med så småt! -
jeg lo som hun, og med et sæt
jeg stod ved grinden ganske tæt,
men da var øjet vådt.
Jeg slog min arm om hendes liv,
og hun blev rød og bleg;
jeg kaldte hende for min viv,
og barmen faldt og steg.
Jeg svor, at nu - nu var hun min
tilbunds, - ej lidt - ej halv -!
Hun så - jeg tror, på skoen sin, -
der ringled løv på bringens lin:
det var fordi hun skalv.
Hun bad så vakkert, og jeg slap,
og spøgen gik som før;
men hjertet mit gik klap i klap,
min hug var vild og ør; -
jeg bad så vakkert, og hun taug, -
vi fulgtes ad, vi to;
mig tyktes som det sang i haug,
som elverfolk og nøk og draug
indunder løvet lo.
Så bar det opfor vejen smal,
det bar i holtet ind;
men nedenfor lå fjord og dal
i disigt måneskin.
Jeg sad så hed, hun sad så mat
tæt udpå stupets kant;
vi hvisked i den lumre nat, -
jeg ved ej selv hvor det var fat,
men ved min pande brandt.
Jeg slog min arm om hendes liv,
hun hvilte på mit fang, -
så fæsted jeg min unge viv,
mens nøk i natten sang;
om draugen lo, da hun blev min,
det mindes jeg kun halv; -
mig skræmte ingen vættes grin, -
jeg så kun hun var ræd og fin,
og kendte hvor hun skalv.
Del II-IX følger senere...
|
